Som reaktion på den nye lovgivning omhandlende husdyrhold, samledes i hundredevis af landmænd idag omkring middagstid på rådhuspladsen, alle medbringende omkring 100 svin. Efter en del slagord og vrede taler, blev intet mindre end 7856 svin sat løs fra rådhuspladsen.
Hjemmeværnet blev hurtigt tilkaldt, og der blev gennem 1½ time skudt med skarpt i indre by for at få gjort kål på de mange svin, der nåede at ødelægge for en samlet værdi i omegnen af 34 millioner kroner.
Ingen kom alvorligt tilskade ved det noget alternative "arrangement", der meldes kun om 1 brækket ben, 2 strefskud samt 5 fastklemte.
Det er bekymrende med den stigende tendens til landmænd i hobetal på rådhuspladsen
Landmændene vil seneste blive stillet for retten for at afgøre hvorvidt de kan stilles økonomisk til regnskab for de mange ødelæggelser.
Hele hændelsen sker kun en uge efter at flere hundrede landmænd fra hele verden valfartede til rådhuspladsen i protest med de nye grønne regler og love for landbrug. "Det er bekymrende med den stigende tendens til landmænd i hobetal på rådhuspladsen", udtaler en igen meget bekymret Lars Løkke, der de sidste 3 uger har stået model til, efterhånden, lidt af hvert.
Allerede nu går der rygter om nye demonstrationer på rådhuspladsen, denne gang er det fundamentalistiske klimaaktivister der har proklameret at de vil fryse rådhuspladsen og omegn ned til minus 22 grader i en hel uge, for at gøre opmærksom på det omsiggribende energifrås med blandt andet køling.