Lussingkursus annonceret

Danmark i 1920’erne var præget af fred, flid og lydighed, og intet bidrog vel mere til denne i vore dage næsten ubegribelige harmoni end de lussinger, der overalt blev brugt til at holde hverdagen på ret kurs.

Jeg har levet et langt liv med lussinger, og så længe jeg kan svinge en flad højrehånd, vil jeg kæmpe for dette økonomiske og virkningsfulde disciplineringsmiddel. 51 år i skoleverdenen har lært mig, at når lussingen opgives, kommer planløs uro og utryghed i stedet. Ormene får lov at gnave i samfundets fundament, og før eller siden vil hele bygningen styrte sammen.

Lussant og lussator

Med dette lussingkursus vil debug tidene yde sit bidrag til at genindføre lussingen i den danske hverdag.

Lad os først fastlægge sprogbrugen, når en lussing skal beskrives. Lussant er den, der modtager slaget, lussator er den udøvende, den givende i forholdet.

Lussantens første pligt er at gå hver dag i møde med rene og villige kinder. I vinterperioden kan det være hensigtsmæssigt fra morgenstunden at smøre kindhuden med lussingcremen PRAX. Når en lussing er på vej, skal han eller hun stå fuldstændig stille, let skrævende og med hænderne samlet på ryggen. Hovedet fjedrer efter slaget, men ikke overdrevent. Næste lussing kan falde uden unødig forsinkelse.

Førstelærer Gulbenkian vil i morgen redegøre for kontraslagets teknik, svirpelussinger fra oven og nedefter osv., jeg holder mig her til det basale.

I mine mere end 70 år som lussator har jeg altid brugt den bare håndflade, dog ikke altid i flad slagstilling. Man kommer ud for lussanter med kødløse og indsunkne kinder, og i sådanne tilfælde kan et slag med let hulet hånd være berettiget. Smældet og den øjeblikkelige svien er den samme, og såvel lussant som lussator undgår den ubehagelige, i værste fald knasende fornemmelse af knogler mod knogler.

Lysende eksempel

Jeg har set en endeløs række af gunstige virkninger og kun meget få skader i forbindelse med lussingdisciplin. Min egen søn, unge Louis, cykler hver dag hen over Nordvestjyllands bakkekamme som et kindrødt lysende eksempel på, hvad hans faders rigelige lussinger har gjort for ham fra 1959 og indtil dato.

Når en lussingskade en sjælden gang indtræffer, skyldes det næsten altid, at lussanten har drejet hovedet og derved selv været skyld i, at trommehinde, øje eller næse blev læderet.

Udover de lussinger, der gives af fader til søn, lærer til elev og i andre velkendte, tilbagevendende situationer, forekommer i min hverdag en del spontane lussinger. De langes ud til forbipassende, som viser manglende respekt, buspassagerer, der smiler uforstandigt, når de ser min gummifrakke, eller turister, der forser sig mod skik og brug her på egnen. Jo længere jeg fjerner mig fra Nørre Usseldrup, des mere slides der på min højre håndflade.

At holde befolkningen i de varme lande behørigt lusseret anser jeg i vore dage for umuligt, men endnu kan måske gamle Danmark reddes. En sejrrig, landsdækkende lussingkampagne kunne genoprette tålelige tilstande i vort 1000-årige fædreland. De, kære læser, er i gang med forstudierne hertil. Meget mere følger, ikke sandt?