Emigreringen sker efter de mange skovbrande vi har oplevet i skovene for nylig, men også danskernes svigtende begejstring for træer generelt.
Ask Egebøg udtaler ”mange danskere ænser os slet ikke mere, og sætter slet ikke pris på vores tilstedeværelse. De glemmer dog blot at vi rent faktisk er forudsætningen for alt liv på jorden der indånder den ilt vi dagligt møjsommeligt producerer”.
Hos dansk naturstyrelse er man heller ikke begejstret for situationen og frygter et rent steppelandskab som fremtidens vider i Jylland, og som en ansat i naturstyrelsen siger ”fremtidsudsigterne ser ikke gode ud”.
Sent i går aftes måtte selv hårdkogte diplomater give op i forhandlingerne mellem træerne og det jyske folk. Hverken løfter om flere ”skovens skatte” pjecer samt løftet om bedre vilkår for især nåletræer, kunne få parterne til at enes.
I Sverige hilser man de nye træer velkommen med kyshånd og lover dem bedre vilkår samt løftet om at indgå i Sveriges største eksportvare, og på den måde være med til at løfte Sverige til verdens største trænation.